Press Release

Spirende nostalgi: Klassikere i nye klæder

On 11 March, 2021.

Dette forår lancerer Søstrene Grene en ny kollektion, der med et væld af nyheder og ikoniske klassikere hylder nostalgien og byder den nye sæson velkommen. Gå på opdagelse i kollektionen, der inkluderer et sofabord i massivt, FSC®-certificeret egetræ, farverigt keramik og søstrenes klassiske stol i teddystof.

Med inspiration fra gamle traditioner og det gode håndværk præsenterer Søstrene Grene dette forår en ny kollektion, der hylder nostalgien og fremkalder minder. Dette sker med lanceringen af et væld af nyheder i fornemt selskab med en række af søstrenes historiske klassikere, der relanceres.

Kollektionen inkluderer inspiration til hele hjemmet, herunder stuen, køkkenet, spisepladsen, arbejdspladsen derhjemme og grønt liv i hjemmet.

Blandt de mange nyheder præsenterer søstrene denne sæson et nyt sofabord lavet af massivt egetræ, og som fås i to størrelser. Egetræet er FSC®-certificeret, og træet kommer dermed fra skove, hvor der tages hensyn til lokalsamfund, dyrelivet og miljøet.

Med kollektionen lanceres også søstrenes velkendte stole i tre nye farver og med nyt betræk i hør-kvalitet. Stolen kommer desuden med blødt teddystof for et helt nyt udtryk i tidens ånd.

Hver uge året rundt er der nyheder at opleve i søstrenes butikker samt på www.sostrenegrene.com. Og med lanceringen af søstrenes webshop kan kollektionen også opleves og shoppes fra eget hjem. Gå på opdagelse i alt fra keramik, stentøj og køkkengrej til stole, sofaborde, urtepotter samt vaser, og få det leveret lige til døren.

Den nye kollektion forhandles fra torsdag den 25. marts 2021. Bemærk dog, at enkelte produkter pga. corona-pandemien kan blive forsinkede. For spørgsmål vedrørende specifikke produkter, kontakt da Søstrene Grenes PR-team direkte på pr@sostrenegrene.com. Alle produkter forhandles, så længe lager haves.

Pressematerialet må publiceres fra den 11. marts 2021.

Med ønsket om et fortryllende forår.

FORTRYLLENDE FORÅRSFARVER TIL BORDS
Søstrenes nye kollektion inkluderer et væld af keramiknyheder til farverig og dekorativ borddækning. Oplev blandt andet rustikke espressokopper og det nye stentøjsstel med håndmalede ’splash’-detaljer, der fås i tre farver.Bordskånere i håndmalet stentøj. 14,5 cm. Pris pr. stk. 29,90 kr.

KREATIVE KØKKENUDFOLDELSER OG SMAGFULDE SYSLER
Nøglen til at lade kreativiteten spire i køkkenet findes i at have de rette redskaber ved hånden. Det mener søstrene, der denne sæson præsenterer nyt, inspirerende køkkengrej og opbevaring såsom glasflasker, pyntelige patentglas og genanvendelige madposer.
Genanvendelige madposer. Fås i flere varianter. Pris pr. stk. fra 9,98 kr.

PLADS TIL HJEMLIG FORDYBELSE
Mere end nogensinde før er det essentielt at have en plads i hjemmet, hvor der er rum til fordybelse. Skab inspirerende rammer til fokus og tankevirksomhed med søstrenes nyheder til hjemmekontoret, der blandt andet inkluderer praktisk opbevaring og nyttige redskaber. Vidste De desuden, at alle Søstrene Grenes papirvarer til kontoret er FSC®-certificerede? Ved at vælge disse produkter støtter De ansvarlig brug af verdens skove.
Stol med teddystof. Pris pr. stk. 524,00 kr.

GRØNNE OASER I HJEMMET
Denne sæson ønsker søstrene også at inspirere til at bringe et væld af blomster og planter ind i hjemmet. Derfor introduceres en række urtepotter og vaser i forskellige materialer, størrelser og nuancer. Inspirationen til de glaserede urtepotter er fundet i gammeldags syltekrukker.
Urtepotter med håndmalede striber. Fås i tre farver. Pris pr. stk. fra 34,40 kr.

GENOPLEV HISTORISKE KLASSIKERE
Udover et væld af nyheder relancerer søstrene dette forår også en række historiske klassikere. Blandt andet lotusstager i fine farver, dekorative vifter og den elegante tranesaks, der kunne opleves blandt søstrenes udvalg af sygrej for første gang i 1974.
Lotusstager. Fås i to størrelser og fire farver. Pris pr. stk. fra 28,40 kr.

OPLEV MERE I PRESSEMATERIALET

Find pressebilleder, produktspecifikationer og priser via linket her: https://press.sostrenegrene.com/da/download/billedbank-spirende-nostalgi-2021/

For password til billedbanken samt spørgsmål til de enkelte produkter kontakt os venligst på pr@sostrenegrene.com

Bemærk, at pressematerialet må publiceres fra den 11. marts 2021.

For yderligere information kontakt venligst:

Senior Press and Communication Specialist, Camilla Thorsø Lund

E-mail: Camilla.Lund@sostrenegrene.com

Billedbank: Spirende nostalgi 2021 thumbnail

Billedbank: Spirende nostalgi 2021

8 February, 2021

Med inspiration fra gamle traditioner og det gode håndværk har Anna og Clara skabt en kollektion, der hylder nostalgien og fremkalder minder. I den nye kollektion præsenterer søstrene et væld af nyheder og historiske klassikere til blandt andet stuen, køkkenet og det kreative kontor derhjemme. Gå på opdagelse i kollektionen og oplev alt fra møbler og interiør i naturlige materialer og dekorativ belysning til praktisk opbevaring, køkkengrej og keramik i fortryllende forårsfarver. De viste produkter forhandles fra torsdag den 25. marts 2021. Alle produkter forhandles, så længe lager haves.