Press Release

Tid til udeliv med Søstrene Grene: Nyheder og klassikere til sæsonens udeliv 2022

On 24 March, 2022.

De lune sommeraftener står snart for døren. Dertil præsenterer søstrene en række nyheder til de hyggelige udendørsstunder i aftensolen, samt til at få det grønne til at spire frem.

Skab rum til hyggelige stunder i haven, på terrassen eller på altanen. Udforsk nyhederne, der blandt andet rummer lysende lanterner, hynder i fine farver og et væld af urtepotter. Med det nye udvalg ønsker Søstrene Grene at inspirere til at indrette hyggelige kroge i uderummet, hvor morgenkaffen eller aftensolen kan nydes.

Med sæsonens udeliv er det også tid til at få jord under neglene og lade de grønne fingre udfolde sig. Til det præsenterer søstrene et udvalg af nyttige haveredskaber og remedier, såsom fine plantepinde der gør det let at holde styr på de små spirer. Lad også familiens yngste være en del af havearbejdet med de nye, farverige haveredskaber til børn. Træet brugt til søstrenes haveredskaber til både børn og voksne er FSC®-certificeret. Ved at vælge disse produkter støttes ansvarlig brug af verdens skove.

Gør uderummet klar til hyggelige stunder med søstrenes inspirerende udvalg. Se mere i billedbanken: Billedbank: Tid til udeliv med Søstrene Grene 2022 – Søstrene Grene’s Press Site (sostrenegrene.com)

Nyhederne forhandles fra torsdag den 7. april 2022. Alle produkter forhandles, så længe lager haves. Bemærk, at enkelte produkter kan være forsinkede.