Press Release

Sæt kulør på hjemmet med Søstrene Grenes nye kollektion

On 14 November, 2022.

 

Dyk ned i tidens farverige tendenser med Søstrene Grene. Butikskæden introducerer en ny interiørkollektion med fokus på farver, former og finurligt keramik, som skal skabe følelsen af hjemmet som et foranderligt galleri.

Tænk på dit hjem som et galleri i evig forandring, og stol på det, du kan lide. Dette er budskaberne i Søstrene Grenes nyeste kollektion, Home gallery. Her findes selvfølgelig inspiration til billedvæggen, men også til hvordan farver kan implementeres i indretningen, og på hvilken måde du kan udstille keramik og nydeligt nips i hjemmet.

Douchede farver og kontraster

Home gallery består af elementer i douchede farver, der komplementerer hinanden, såsom de dekorative lys i forskellige former, bløde plaider af uld samt et væld af pyntelig keramik og smukt farvet glas.

Skal du virkelig have farverne frem, viser Søstrene Grene, hvordan få elementer i kontrastfarver – som et rødt sidebord op ad en lysegul væg – kan skabe både sammenhæng og blikfang i et helt rum. Søstrene Grene lancerer også for første gang Svanemærket maling til mindre projekter i et væld af vidunderlige farver. Brug malingen til at friske et gammelt møbel op eller mal noget af en væg for at skabe illusionen af flere dimensioner

Finurligt og foranderligt

Intet hjemmegalleri uden en billedvæg. Den nye kollektion lægger op til, at du finder din kreativitet frem, stoler på din egen smag og skaber noget personligt. Sammensæt farver, plakater, vægtæpper og hjemmelavede kreationer, som du lyster.

Søstrene Grene tilbyder selvfølgelig billedrammer, men nu i nye farver, et udvalg af fine plakater i FSC®-certificeret papir samt relieffer, som skaber en fin tredimensionel effekt. De nye vitrineskabe i blå og grå kan pryde væggene yderligere og fremvise fine keramikfund, minder og alverdens sager, som gør dig glad at kigge på.

Derudover byder kollektion også på søstrenes populære træskab i nyt design samt mange flere nyheder til entréen, køkkenet og ikke mindst stuen.

 

Den nye kollektion forhandles online og i alle butikker fra torsdag den 15. december 2022.

Bemærk dog, at enkelte produkter kan være forsinkede.

For spørgsmål vedrørende specifikke produkter, kontakt da Søstrene Grenes PR-team direkte på pr@sostrenegrene.com. Alle produkter forhandles, så længe lager haves.

Pressematerialet må publiceres fra den 15. december 2022.

 

GØR EN VARM ENTRÉ

Indret en kulørfyldt entré med naturmaterialer, som byder hjemmets beboere såvel som gæster varmt velkommen. I denne kollektion finder du guldfarvede knager, et væld af kurve og gulvmåtter samt en praktisk og pyntelig skohylde.

 

KUNST I KØKKENET

Alt i hjemmet kan være kunst, også dine tallerkener, kopper og kander. Home gallery byder på fine sager i keramik og glas, som kan mikses og matches efter smag og lyst, men også udstilles i hjemmets kroge, vitrineskabe og på hylderne.

 

SÆT STILEN I STUEN

Få, mindre elementer kan gøre en lige så stor forskel for et rum som store møbler. Skulpturelle og farverige detaljer kan måske endda gøre den største forskel. Den nye bordlampe er ledningsløs, og den kan derfor flyttes rundt og nemt ændre på indretningen.

 

NYHED: SVANEMÆRKET DEKORATIONSVÆGMALING

Søstrene Grene lancerer for første gang Svanemærket maling til mindre projekter i et væld af vidunderlige farver. Brug malingen til at friske et gammelt møbel op eller mal noget af en væg for at skabe illusionen af flere dimensioner

 

OPLEV MERE I PRESSEMATERIALET

Find pressebilleder, produktspecifikationer og priser via linket her:

https://press.sostrenegrene.com/da/download/billedbank-ny-kollektion-home-gallery-2022/

For password til billedbanken samt spørgsmål til de enkelte produkter kontakt os venligst på pr@sostrenegrene.com

Bemærk, at pressematerialet må publiceres fra 15. december 2022.