On 18 October, 2022.
I løbet af de sidste fire år Søstrene Grene nedbragt CO2-udledningen med 13 %. Det sker på trods af, at både omsætning og antal af butikker er steget i samme periode.
Det viser den familieejede kædes nye klimaregnskab, som netop er offentliggjort.
Måler man klimapåvirkningen i forhold til omsætning – den såkaldte CO2-intensitet – ender Søstrene Grene med en reduktion på hele 27 %.
”Jeg er stolt af, at vi på trods af vækst i perioden formår at træffe beslutninger, der er med til at nedbringe vores CO2-udledning,” siger Mikkel Grene, CEO og medejer af Søstrene Grene.
Mindre plast og flere certificeringer
Den reducerede CO2-udledning skyldes flere initiativer iværksat af Søstrene Grene over de seneste år. Et internt fokus på plastik og udfasning af engangsplast har for eksempel resulteret i, at virksomheden har produceret 34 % færre kilo plast fra 2018/19 til 2021/22.
Desuden har Søstrene Grene de seneste år arbejdet målrettet med certificeringer af både tekstil, plast og træ/papir. For eksempel er 100 % af kædens legetøjs- og børneprodukter i rent træ FSC®-certificeret.
Konkrete målsætninger
Med det nye klimaregnskab som afsæt vil Søstrene Grene i 2022/23 arbejde med at definere konkrete målsætninger for klimaambitionerne.
”I klimaregnskabet har vi kortlagt vores klimaaftryk på tværs af vores værdikæde. Det vil hjælpe os til at se, hvor vi kan gøre den største forskel i de kommende år. Vi har allerede planlagt nye initiativer, som skal hjælpe os til at reducere vores aftryk, og vi skal nu dykke mere ned i klimatallene og sætte konkrete reduktionsmål for vores CO2-aftryk i de kommende år,” siger Mikkel Grene.
”Trin for trin arbejder vi for at skabe et sortiment med et så begrænset klimaaftryk som muligt. Alle initiativer tæller i det store regnskab,” siger Mikkel Grene.
Find Søstrene Grenes klimaregnskab, og læs mere om virksomhedens ansvarlighedsindsatser i ansvarlighedsrapporten her:
https://sostrenegrene.com/da/ansvarlighed
Fakta: