On 7 May, 2020.
Den nye kollektion med børneinteriør og legetøj lanceres i alle Søstrene Grene-butikker
torsdag den 28. maj 2020.
Den nye kollektion fra Søstrene Grene byder blandt andet på inspiration til fantasifuld leg på gulvet og kreativitet i børnehøjde. Desuden kan den klassiske velourstol for første gang opleves
i en ny, kær miniatureudgave.
Dette forår præsenterer Anna og Clara en ny kollektion med nyheder til børneværelset. Med den nye kollektion ønsker de to søstre at inspirere til skabelsen af et glædesfyldt børneunivers, hvor indretningen opfordrer til leg, kreativitet og hygge.
Nyhederne er ideelle til at indrette børneværelser med plads til fantasifuld leg på gulvet, kreativ fordybelse, bløde hyggekroge og praktisk opbevaring, som pynter. Kollektionen byder også på et inspirerende udvalg af trælegetøj, der er valgt på grund af det FSC®-certificerede træs slidstærke natur og bæredygtige oprindelse.
Oplev blandt andet fine opbevaringskurve, søde dekorationsfigurer af træ og papir samt origamilampeskærme med farverige motiver. Disse er – ligesom flere af de øvrige nyheder – inspireret af havets rolige farver og de mange dyr og planter, som findes under vandoverfladen.