Press Release

Garnets Glæder: Nyheder til garn- og håndarbejde fra Søstrene Grene

On 3 September, 2020.

Dette efterår lancerer Søstrene Grene for første gang et gratis opskriftshæfte, der inkluderer hele 18 strikke- og hækleopskrifter samt idéer til broderi. Sammen med det nye opskriftshæfte introduceres også en række nyheder til garn og håndarbejde, såsom et nyt udvalg af strikkepinde, rundpinde, hæklenåle, broderiartikler samt uld- og bomuldsgarn i et væld af farver.

Med et nyt opskriftshæfte og en række nyheder til garn og håndarbejde ønsker Anna og Clara dette efterår at dele ud af deres fælles glæde ved garn. Håbet er at inspirere endnu flere til at finde strikkepinde, hækle- og broderinål frem.

Den 17. september præsenterer søstrene således et nyt, inspirerende udvalg af artikler til garn og håndarbejde til priser, hvor alle kan være med. Desuden introduceres for første gang et nyt opskriftshæfte med titlen ’Garnets glæder’, hvori der venter hele 18 opskrifter og idéer til store som små kreative projekter med garn, inklusiv et væld af strikke- og hækleopskrifter samt idéer til broderi for nybegyndere såvel som øvede.

Ønsket om at fostre idéer og tilbyde de rette remedier og materialer til kreative sysler har altid spillet en central rolle i Anna og Claras vidunderlige verden, og garn har været en fast del af varesortimentet hos Søstrene Grene siden grundlæggelsen i 1973. Udvalget hos Søstrene Grene baserer sig dermed på årtiers erfaring med at udvælge og forhandle garner og redskaber af de rette kvaliteter og til en pris, hvor alle kan være med. ”Ideelt til Dem, der ønsker kvalitet uden at betale en formue,” som Clara siger.

Husk, at De altid kan finde garn hos Søstrene Grene. I forbindelse med udgivelsen af søstrenes nye opskriftshæfte lanceres også en række nyheder til garn- og håndarbejde torsdag den 17. september 2020. Disse forhandles, så længe lager haves.

Pressematerialet må publiceres fra den 3. september 2020.

 

10 STRIKKEOPSKRIFTER TIL STORE OG SMÅ

I det nye opskriftshæfte deler søstrene hele ti strikkeopskrifter, blandt andet på en elegant vest, en luftig uldbluse samt strikkede vanter og hue til de mindste. Med nyhederne introduceres blandt andet strikke- og rundpinde i et væld af størrelser samt blødt uldgarn i fine farver. For de to søstre Anna og Clara består glæden ved håndarbejde både i at skabe og forære hjemmegjorte sager til sine kære, der ligeså kan få glæde af det.

FIRE FORNEMME HÆKLEOPSKRIFTER

Hæklenålen og det farverige bomuldsgarn har i en årrække været fast sortiment hos Søstrene Grene, og nu lanceres klassikerne i nye klæder og farver. I det nye opskriftshæfte venter fire hækleopskrifter, hvormed håbet er at inspirere flere til at finde hæklenål frem og få øjnene op for garnets mange muligheder. Få blandt andet opskrifter på et hæklet barnevognstæppe samt et farverigt net, der også er idéelt til at give garnrester fra tidligere projekter nyt liv.

FIRE FINE IDÉER TIL BETAGENDE BRODERI

Ved hjælp af både store broderede værker og små detaljer kan både nyindkøbte som ældre tekstiler få nyt liv. Med søstrenes nyhederne til garn og håndarbejde introduceres også en række broderiartikler samt broderigarn, der forhandles i sæt med seks forskellige farver. I det nye opskriftshæfte findes fire idéer til broderi samt en guide til forskellige broderisting, som også lader nybegyndere tage hul på broderiets håndværk.

For password til billedbanken samt spørgsmål til de enkelte produkter kontakt os venligst på pr@sostrenegrene.com